En pige skal også kunne økonomi
På samme måde som at piger kan være mindst lige så gode som drenge til IT, så kan de også være det når det kommer til økonomi. Desværre er det (på samme måde som med IT) ofte den manglende interesse der gør sig gældende.
IT er ikke sexet og det er økonomi heller ikke. Ingen af os kan leve uden nogle af delene, men alligevel vælger mange piger at lade manden tage sig af det.
Det synes vi er forkert. Selvangivelser, forsikringer, lån og andre former for økonomiske sager, bør være noget begge parter i et forhold sætter sig ind i. Vi ser tit i luksusfælden (TV program), hvordan det ofte kun er den ene part der har bare lidt styr på hvad der foregår og hvor galt det derfor kan gå.
Heldigvis ser vi flere og flere piger med ben i næsen og som ikke er bange for at kaste sig over deres egen selvangivelse og ringe til SKAT og stille spørgsmål hvis det er noget de er i tvivl om.
På samme måde tør enlige piger også aftale et møde med deres bankrådgiver i forbindelse med at de søger om at låne penge og de er ikke bange for at stille spørgsmål og indhente tilbud fra andre pengeinstitutter. Det er en fantastisk positiv udvikling og jeg håber det varer ved. Det vil være til alles fordel.